I Center for Smykkeformgivning har jeg altid
et spændende udvalg af unika smykker i forskellige prisklasser. Du
kan se og købe dem i mit værksted – eller bestille udfra
det udvalg der vil bliver lagt ud her på hjemmesiden. Hvis du/I ønsker
at komme i værkstedet for at handle, skal der aftales tid på forhånd,
da jeg ofte er optaget af kurser mv.
Jeg arbejder med smykket som kunstnerisk udtryksform, og bruger mange
forskellige materialer, dog med hovedvægt på ædelmetal.
Jeg er især optaget af at skabe rumlighed og stoflighed, struktur
og overflade. Desuden anvender jeg gerne tekst, tegn og symboler,
De seneste år har jeg især arbejdet i et japansk udviklet
materiale Art Clay Silver og Art Clay Gold, hvor metallet bearbejdes,
mens det har en meget blød konsistens. Dette har tilført
mit udtryk nye dimensioner bl.a. mere rum og volumen.
Udstilling
Jeg har lavet smykker siden 1979 og har i årenes løb deltaget
i mange udstillinger både censurerede og indbudte. Jeg udstiller
gerne i gallerier og kunstforeninger og hos firmaer og institutioner.
Er du/I interesseret i at få en udstilling, er du/I meget velkommen
til at kontakte mig på telefon eller mail